Print Friendly and PDF Min paleo verden: "Karamelsauce"

onsdag den 21. august 2013

"Karamelsauce"

Prøvede det her første gang for et par uger siden, og har nu endelig fået taget billeder, så I andre også kan nyde godt af en omgang "karamel"

Det er uforskammet nemt, 
og meget lækkert. Du er nødt til at prøve det :)




Du skal bruge:
- 100 g. dadelmasse eller dadler
- 1,2 dl. kokosmælk
- 1/4 tsk. salt
- 1/4 tsk. vanillepulver


- Skær dadelmassen (eller dadlerne) i mindre stykker.
- Blend alle ingredienserne til en tyk puré. Nemmest med en god stavblender i et højt blenderglas. (Da det er en lille portion, har en almindelig blender svært ved at få fat.)




- Hæld karamelsaucen på et rent, skoldet glas, og opbevar på køl.

Hæld saucen på kager, is, pandekager, på et stykke frugt. Ja, hvad som helst vil smage bedre med sådan en klat "karamel":)


Eller hvad med at lave små karamelfyldte chokolader? Hvis du er lidt fræk, tilsætter du et skvæt rom til karamellen (brug tilsvarende mindre kokosmælk, så saucen ikke bliver for tynd), og så er det næsten som at spise skilpadder :)
Fremgangsmåden er den samme som den jeg beskriver i min opskrift på kokosbidder.




10 kommentarer:

  1. Ej altså.. det ser bare for lækkert ud :)
    Wauv, Skilpadder..
    Og vupti er jeg straks lige ovre for at tjekke opskriften på kokosbidder :)
    Godt "manden i huset" har en sjat rom til at stå, det skal altså prøves :)
    Kanon ide, hvor får du dem dog fra??
    Her banker hele kroppen bare for at komme igang med karamelcremen, og tænk.. jeg har alle råvarerne på lager, jubiiiii :)
    Knus og kærlige tanker, Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit,
      Det er også bare lækkert, og helt vildt nemt:)
      Det bliver da også sværere og sværere at finde på nye ting, men jeg finder inspiration rundt omkring, og eksperimenterer rigtig meget.

      Lige for tiden er det meget de søde sager der optager mig, for det kan være det sværeste at lave om til en paleoudgave, synes jeg. Det giver lidt mere udfordring, og det kan jeg godt lide:) Selvom mange mener, at man slet ikke skal paleofisere desserter og bagværk, så synes jeg nu altså at det er lækkert med lidt sødt engang imellem :)
      Håber du/I kan lide 'karamellen' :)
      Knus herfra :)

      Slet
  2. Helt fantastisk "karamelle guf" :)
    Vi er temmelig imponeret over dine super påfund og lækre ideer :))
    så opfordringen herfra er og bliver: "forsæt endelig" :)
    Knuz Birgit og Co

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt at I kan lide det:)
      Jamen jeg tager imod opfordringen, og har nye opskrifter i ærmet:)
      Knus til jer:)
      ~Lykke

      Slet
  3. Tak det glæder os total :)
    Du imponerer os nemlig gang på gang :)
    Fede billeder og cool ideer, godt tænkt :))

    SvarSlet
  4. Hvor længe kan den holde sig på køl?

    SvarSlet
    Svar
    1. Dadler kan holde sig længe, men da der er kokosmælk i, som kan blive sur, vil den have en begrænset holdbarhed. Mit bedste bud vil være omkring en uges tid på køl.

      Slet
  5. Skal det være tørrede dadler? Jeg er ikke vant til at arbejde med paleo opskrifter eller bare dadler egentlig. Så ved ikke om jeg spørger dumt? :) Dette taler virkelig til min indre karamel-elsker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dadler kommer i lidt forskellige udgaver, hvor nogle ikke er tørrede så længe og derfor er mere bløde (typisk dem der kommer i en lille papkasse), og andre er tørrede i længere tid, og får en lidt sejere konsistens.(deglet nour dadler) Brug dem du kan få fat i:)

      Slet