Print Friendly and PDF Min paleo verden: Hummus

onsdag den 8. maj 2013

Hummus

(Sæt dig ind i tingene, og tag derefter et informeret valg omkring ærter. Du skal selvfølgelig ikke inkludere dem, hvis du ikke kan se logikken i, at de bør være paleo-egnede)

Igår sad jeg og så et madlavningsprogram, hvor de lavede hummus, og pludselig var hummus det eneste jeg kunne tænke på.
Jeg har før forsøgt mig med, at lave hummus hvor kikærterne byttes ud med rå squash, eller kogte rødbeder, men synes ikke det var et hit.

Mine tanker faldt endnu engang på min nye bedste ven, de gule ærter, for de måtte da selvfølgelig kunne bruges. De eneste jeg var i besiddelse af, var Møllerens Gule Ærter, som er dem jeg bruger til ærtemel. Men da de er granulerede, så de lynhurtigt koger ud i selve retten gule ærter, tænkte jeg at de ikke kunne bruges. (måske kan de, jeg ved det ikke)

Så idag fik jeg anskaffet mig en pose gule flækærter, og kunne bag på posen læse, at jeg ikke er den første til, at tænke på at bruge dem til hummus:)

De fleste har deres helt egen måde, at krydre en hummus på, og den krydring kan man jo bare bruge. Hvis man er lidt på bar bund, viser jeg her, hvordan jeg krydrer min hummus.



Du skal bruge: (mængdeangivelser kan jeg ikke komme med, da det gælder om at smage til, og få den smag frem man bedst kan lide)

- Gule flækærter (jeg brugte 150 g)
- Tahin
- Hvidløg
- Citronsaft
- Olivenolie
- Salt eller coconut aminos
- Spidskommen
- Koriander

- Evt: chili, friske krydderurter (jeg brugte ramsløg og persille)



- Kog ærterne efter anvisning på posen. (25-30 minutter)
- Gem lidt af kogevandet til at spæde hummus'en op med.
- Afkøl ærterne lidt. Jeg skyllede bare mine med lidt koldt vand.
- Smid ærterne i en foodprocessor sammen med lidt af de andre ingredienser, og kør til en jævn masse. Tilsæt evt. lidt af kogevandet, hvis hummus'en er for tør.
- Så skal der smages til, og køres, og smages til, indtil du synes smagen er god.
- Hummus har godt af at stå på køl et par timer, så smagene kan blande sig, men kan selvfølgelig sagtens spises med det samme.
- Opbevar på køl.


Så er der hummus:)

Brug som dyppelse til grøntsagsstænger, i en burger, og hvad du ellers kan finde på.

Jeg kan ikke smage forskel på den her model, og en klassisk lavet med kikærter, så jeg er meget tilfreds, og glad for at hummus igen kan være en del af mit liv:)


Husk, at du også kan følge bloggen på Facebook:




6 kommentarer:

  1. UHM.. er vild med hummus :)

    Paleo eller ej..
    Ja så er det jo faktisk nemmere at bruge gule flæk-ærter frem for kikærter, da de jo skal stå i blød nattten over og koge endnu længere tid..
    Så din opskrift skal absolut afprøves her :)
    Meget flotte og inspirende billeder du har taget, vi siger tak og go weekend :)
    Knus Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også hummus, så er glad for at jeg igen kan få det:)
      I min før-paleo tid købte jeg nu bare kikærter på dåse. De er klar til at blive blendet, så det var super nemt. Men det anbefaler jeg selvfølgelig ikke, så prøv den her istedet:)
      Mange tak. Også god weekend til jer herfra:)
      ~Lykke

      Slet
  2. Svar
    1. Det er det bestemt heller ikke :)

      Slet
  3. Mmh elsker hummus! Er linser paleo? Har haft stor succes med at lavehummus af kogte røde linser. Det tager ingen tid og jeg kan ikke smage forskel på denne og den traditionelle kikærter version så længe man krydrer medfødt med hvidløg og spidskommen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hummus er lækkert:) Nej, linser er ikke paleo. Vil da anbefale dig at prøve denne version. Jeg kan ikke smage forskel på denne og så den traditionelle :)

      Slet