Print Friendly and PDF Min paleo verden: Ramsløg - 5 idéer

torsdag den 4. april 2013

Ramsløg - 5 idéer

Solen har skinnet over Århus de sidste mange dage, og jeg har været i Marienlundskoven for at samle ramsløg.
De er tidligt fremme i år, så det er bare med at komme afsted, for det er nemlig de nye, friske, saftige skud der smager allerbedst.
Når vi når lidt længere frem, vil skovbunden være dækket af et grønt tæppe af blomstrende ramsløg, som stadig kan spises, men de helt nye skud er nu de lækreste.

OBS: ramsløg kan forveksles med Høst-Tidløs, og Liljekonval, som begge er meget giftige. Ramsløg dufter umiskendeligt af hvidløg, så der skulle helst ikke være nogen tvivl.



Ramsløg går også under kælenavnet 'Nordens hvidløg', og det er ikke tilfældigt, for den både dufter, og smager af hvidløg.
Og det bedste af det hele, så er den helt gratis, og tilmed ganske sund :)


Og hvad bruger man så ramsløg til? Jamen du er kommet til det helt rigtige sted, hvis du ikke ved det. Så bare læs videre og se, hvad jeg har tryllet mine ramsløg om til :)


Allerførst skal ramsløgsbladene skylles grundigt. Vi vil ikke have jordbakterier i maden. Og hvem ved, hvor mange hunde der har været forbi og lette ben? ;)



Ramsløgspesto: (jeg har ingen mål på de forskellige ting. Jeg bruger mine sanser, og smager til mange gange, til jeg har det ønskede resultat)

- Ramsløg (og evt. andre krydderurter)
- Olie
- Nødder/kerner (mandler, cashew, solsikke, græskar, pinje)
- Salt
- Citronsaft
- Evt. lidt palmesukker
- Evt. andre krydderier du kunne have lyst til


- Det hele blendes/køres i foodprocessor til den ønskede konsistens.
- Fordel i glas, bøtter etc. og hav kun det på køl du kan spise i løbet af en uges tid. Frys resten ned i små portioner.


Jeg fordeler min friske pesto i silikone muffinsforme, som jeg stiller i fryseren natten over.


Når pestoen er frossen, kan silikoneformene nemt pilles af, og de små 'muffins' smides i en frysepose, som kommes tilbage i fryseren.
Så er det nemt at tage en klump frisk pesto ud når lysten melder sig. 



Ramsløgssalt:

- Ca. 100 g. ramsløg (kan selvfølgelig også laves med andre krydderurter)
- Ca. 2,5 dl. groft salt/flagesalt (jeg brugte Maldon)

- Salt og ramsløg køres i blender/foodprocessor.
- Fordel på en bageplade.
Tør saltet i ovnen på 60-70 grader i 1½-2 timer.
- Rør rundt nogen gange undervejs.
- Når saltet er helt tørt, tages det ud og køles helt af. 
 


- Giv evt. det kolde salt en tur i minihakker eller foodprocessor for at gøre det mindre klumpet.
- Opbevar på glas.



Ramsløgsolie: (ikke til stegning, men til dressinger, i mayo, og bare generel smagsgivning)

- Ramsløg og olie i valgfrie mængder, blendes/køres på foodprocessor, til ramsløgene er kørt i smadder.
- Stil på køl nogen timer, så smagen kan udvikle sig.
- Filtrer olien, så ramsløgene sorteres fra. Gem ramsløgene, og kom dem i din aftensmad :)
- Hæld på glas/flaske.
- Bør muligvis opbevares på køl.



Smør er jo ikke paleo, men rigtig mange bruger smør alligevel, da det er en god fedtkilde. Endnu bedre er det, hvis du laver klaret smør/ghee, da du så står tilbage med et helt rent fedtprodukt, som kan tåle høj varme.
Er sikker på, at denne kryddersmør også kan laves med koldt klaret smør/ghee.

Ramsløgssmør:

- Blødgjort smør, eller klaret smør røres godt sammen med finthakkede ramsløg. (tilsæt andre ting, hvis du synes)
- Pak evt. smørret ind i film, og form det til en rulle. Så er det nemt at skære en skive til at ligge på bøffen, eller den bagte søde kartoffel. Eller måske noget helt tredje.
- Opbevares naturligvis på køl. Eller frys det ned så du har til senere brug. Fx. når grillsæsonen starter :)


Prøv også at blende lidt ramsløg (måske det du havde tilovers fra olien) sammen med æg og evt. ærtemel til en funky, grøn wrap.

Brug ramsløg frisk i salater, tør de hele blade i ovnen, ja kun fantasien sætter grænser.

Mon ikke du skal på ramsløgsjagt i år? :)

16 kommentarer:

  1. Hej Lykke.
    Det er dog de lækreste billeder, jeg længe har set. Sikke god udnyttelse fra naturens spisekammer.
    - jeg har plukket ramsløg i år, fik lavet go smagfuld pesto, men kan da se nu, jeg skal afsted igen.
    Tak for inspirationen!
    Gotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, det er med at udnytte de gratis lækkerier vi kan finde helt gratis.
      Dejligt med pesto, men ja, der er mange andre muligheder også :)
      ~Lykke

      Slet
  2. Hej Lykke.
    Flotte, flotte billeder og tusind tak for ny inspiration, dejligt :O) Jeg er rimelig "ny" indenfor brugen af ramsløg, og har faktisk kun brugt dem i salat, hvilket jo smager rigtig godt. Men efter jeg nu har set dine indbydende billeder, ja så vil jeg igang med både pesto, salt, olie og smør. Jeg plukker mine ramsløg nær Mariager - så tror søndags-turen i morgen står på ramsløg-plukning, for jeg er helt enig med dig - de nye spæde skud er de lækreste.
    Hej hej Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inger :)
      Ja, man kan lave mange forskellige lækkerier med de gratis blade, så en søndagsplukketur er da oplagt, så du kan prøve de gode sager:)
      ~Lykke

      Slet
  3. Wauv.. Total Vildt Smukke Billeder =:)
    Hvad skal jeg sige.. Jeg må bare en tur i Marienlundskoven, måske på fredag :)
    Sååå lækkert, sikke en smag der er i ramsløg pestoen som jeg faktisk smagte igår..
    Og jeg kan bare slet ikke vente, til jeg selv får lov til at plukke og lave det..
    Og sikke smuk farve, så lækkert både visuelt og i smag, MUMME :)
    Tak for de mega flotte og inspirende billeder og opskrifter, fantastisk.
    Knuz Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de rosende ord :)
      Ja, kan kun opfordre til at man laver nogen af de her lækkerier selv. Det er lækkert, sundt og ovenikøbet billigt:)
      ~Lykke

      Slet
    2. Ja.. jeg må sige foråret er kommet :)
      den smukke grønne farve som ramsløg giver, vildt fantastisk og vildt fantastiske opskrifter du giver os, tak :)
      Enkelt, lækkert, smukt og billigt - FANTASTISK i dagens Danmark :)

      Slet
  4. Så har jeg været på ramsløgsjagt, og sikke et smukt syn, en skov dækket af lysegrønne skud, flottere bliver det bare ikke :)
    Ramsløgspesto er lavet.. både til køleskabet og til fryseren, MUMME en smag og sikke en herlig duft af hvidløg i hele huset..
    Dernæst vil jeg også lave din ramsløgs salt..
    For heldigvis fik jeg plukket så meget ramsløg idag, at jeg har et frisk lager i køleskabet endnu :))
    Skøøøn fredag :)
    Knus B

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser bare flot ud med sådan en helt grøn skovbund:)
      Lækkert med et pestolager til fryseren, og ja det dufter bare helt vildt af hvidløg når man er igang. Det kommer det også til, når du laver kryddersaltet:)
      Det er altid godt med et lille lager ramsløg på køl, så man kan bruge det i sin mad de følgende dage:)
      Knus herfra :)

      Slet
  5. Så er her ramsløg-salt i ovnen, nøjagtig efter din opskrift, sikke en farve og sikke en duft :)
    Det har nu fået en time og jeg har lige rørt rundt og skiftede bagepapiret, så det ligger helt tørt.
    Om lidt vil jeg prøve at bage lækre madbrød inkl. blendet ramsløg.
    Jeg er total vild med både smag og den smukke farve..
    - så endnu engang tak Lykke for dine kanon lækre opskrifter og din herlige inspiration samt dine fede fotos :)
    Kh. Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ramsløgsaltet er super lækkert. Både duft, farve og smag er skøn. Dejligt med et stort glas salt, så man kan drysse lidt forår på sin mad :)
      Ramsløg i madbrød tror jeg bestemt er et hit, uhm:)
      Velbekomme, det er dejligt du kan lide siden her, og får noget lækkert ud af det:)
      ~Lykke

      Slet
    2. kan lide siden her..
      Jeg synes den er total cool (:

      Slet
    3. Mange tak skal du have. Dejligt du kigger med her:)
      ~Lykke

      Slet
  6. Her er lavet ramsløgs salt, pesto og de lækreste madbrød :O)
    Ramsløgs jagt burde jo bare være for alle :)
    - og jeg kan kun sige "prøv det" og du bliver afhængig..
    Vildt Vildt Vildt lækkert.. både visulet, smagsmæssigt og humøret stiger :)
    Lykkes opskrifter er enkle og super lækre.. PRØV

    SvarSlet
  7. Hej Lykke.
    Dejlig inspiration til brug af ramsløg. Lige en lille detalje, som måske kan være værd at vide. Ramsløgs salt kan fint tørres i ovnene men hvis du vil bevare de æteriske olier i Ramsløg er 70 gr. alt for høj temperatur til tørring. Max 45 gr. Og, ja det tager sørme lang tid at tørre, men.....
    Bedste hilsener Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Jeg laver nu bare saltet for at få den gode smag:)
      Men dit tip er hermed givet videre, tak for det:)

      Slet