Print Friendly and PDF Min paleo verden: marts 2013

lørdag den 30. marts 2013

Lav din egen pasta med ærtemel

Ærtemels-eventyret fortsætter.
(Sæt dig ind i tingene, og tag derefter et informeret valg omkring ærter. Du skal selvfølgelig ikke inkludere dem, hvis du ikke kan se logikken i, at de bør være paleo-egnede)

Da jeg forleden serverede ærtemelspandekagerne for en kammerat som er kok, kom vi til at snakke om mulighederne med dette mel. Pasta blev foreslået, og idag afprøvede jeg om det ville fungere.
Det synes jeg absolut det gør, så her kommer den nyafprøvede opskrift.

Du skal bruge:  (lille portion, så gang evt. op til dobbelt)
- 70 g. hjemmelavet ærtemel (flere har nævnt, at deres dej bliver for tør. Så start evt. med mindre mel)
- 1 æg
- 1 tsk. olivenolie (evt. klaret smør)
- 1  lille nip salt

Du kan evt. krydre dejen med lidt krydderier (oregano, hvidløgspulver, revet citronskal etc.)



- Hæld melet ud på bordet i en lille bunke, og lav en fordybning i det.
- Slå ægget ud heri, og tilsæt olie og salt.
- Med en gaffel piskes ægget nu sammen, og melet piskes ind lidt efter lidt.
- Ælt dejen helt sammen med hænderne.
- Pak dejen ind i film, og læg den på køl 30-60 minutter.
 


Nu skal dejen rulles ud. Har du en pastamaskine, vil den sikkert gøre arbejdet lettere, men mindre kan også gøre det.

- Del dejen i 2 stykker, så er det lidt nemmere at arbejde med.
- Læg 1 stykke dej på bagepapir/silikone-bagemåtte. (læg evt. en fugtig karklud under, så skrider det hele ikke når du begynder at rulle)
- Klip en helt almindelig frysepose op forneden, og i den ene side, så du får ét stort stykke. Læg det ovenpå dejen. (alternativt kan du bare bruge et stykke bagepapir)
- Så skal der rulles. Det er en lidt hård dej, så der skal arbejdes lidt for sagen.
- Rul dejen tyndt ud. Tyndere end du måske regner med.
- Med en skarp kniv, evt. en pizzaskærer/hjul, skærer du nu pastaen ud i den ønskede form. Husk at pastaen suger vand til sig under kogning, og vil blive en lille smule større.

Hvis du ikke skal bruge den udskårne pasta lige med det samme, så sørg for ikke at lade dem ligge for meget ovenpå hinanden. De kan klistre sammen.
Alternativt kan du hænge et rent viskestykke over en åben skabslåge, og så hænge pastaen henover.

- Pastaen koges i vand som er godt saltet.
- Koges i 3-4 minutter. Overkog endelig ikke. Smag evt. efter 2 minutter. Måske synes du det er nok.
- Hæld vandet fra og servér.


Da det var helt spontant, at jeg pludselig kastede mig over dette eksperiment, havde jeg ikke forberedt noget tilbehør. Så pastaen fik bare lidt pesto, og frisk tomat, så den kunne se præsentabel ud på billedet :)
Men selvfølgelig er det ikke nok. Der skal kød og grøntsager til, og pastaen skal ikke være hovedperson.

Men hvordan smagte det så?
Jeg synes smagen var rigtig god. Der er mere smag i ærtemel end i hvedemel, uden at det smager igennem af ærter.
Konsistensen er mere skrøbelig en konventionel pasta, da der jo ikke er gluten i ærtemel, som gør almindelig pasta en smule elastisk.
Så forbered dig på, at pastaen nemt vil brække i mindre stykker når du rører rundt i den på tallerkenen.

Hvis du, ligesom jeg, har besluttet dig for at inkludere ærter i din paleokost, synes jeg bestemt du skal prøve at eksperimentere med pasta.
Lasagne behøver ikke længere være med grøntsagsplader :)


onsdag den 27. marts 2013

Små tykke pandekager

(Scroll down for recipe in English)


(Sæt dig ind i tingene, og tag derefter et informeret valg omkring ærter. Du skal selvfølgelig ikke inkludere dem, hvis du ikke kan se logikken i, at de bør være paleo-egnede. Du kan læse lidt mere om problematikken HER)


Efter min succes med at lave, og bage med, hjemmelavet ærtemel, er eksperimenterne gået igang.
(Pandekagerne her fungerer ligeså godt med kokosfibre istedetfor ærtemel.)

Idag har jeg kastet mig over lækre, tykke pandekager, og fået high 5 da jeg serverede dem for en god ikke-paleo-spisende kammerat:)



Du skal bruge: (giver ca. 6 pandekager)

- 3 æg
- 1 banan
- 50 g. ærtemel, eller 25 g. kokosfibre
- ½ tsk vanillepulver
- 1 nip salt
- ½ tsk. kardemomme
- ½ tsk. natron + 1 tsk. citronsaft (syre er nødvendigt for at natron virker)

- Evt. friske blåbær
- Evt. kakaopulver
- Evt. revet citron- eller appelsinskal

- Pånær mel, blendes de øvrige ingredienser. (Jeg bruger min stavblender i et højt blenderglas, eller min mini-foodprocessor)
- Tilsæt ærtemel (eller kokosfibre), og blend sammen med resten.

- Steg pandekagerne på en varm pande i fx. kokosolie. Jeg bruger 1½-2 spsk. dej pr. pandekage.
- Bruger du friske blåbær, smider du dem ovenpå dejen, når den er lagt på panden.


Så er der pandekager, som kan spises med, næsten, god samvittighed :)
Servér med hvad du synes: bananskiver, friske bær, bærkompot, kokossmør, is osv. osv.


Her er pandekager med kakao i dejen, serveret med en rabarberkompot (rabarber kogt med lidt palme/kokossukker, masser af vanille, og ingefær- og lakridspulver)



Er du mere til de almindelige, tynde pandekager som på billedet herover, så har jeg selvfølgelig også en opskrift på dem lige HER.


Spis og vær glad :)
Facebook
Instagram


******************************

What's better than pnacakes? Not much in my opinion. These are my go to pancakes, for pancake sunday......or any other day:)



What you need: (makes about 6 pancakes)
- 3 eggs
- 1 banana
- 25 grams of coconut flour
- ½ tsp. pure vanilla powder
- pinch of salt
- ½ tsp. cardamom (don't like cardamom? Leave it out)
- ½ tsp. baking powder

Optional additions:
- fresh blueberries
- cocoa powder
- lemon- or orange zest


- Except for coconut flour, blend everything together (stick blender or small foodprocessor)
- Add coconut flour, and blend again.

- Cook the pancakes in coconut oil (or oil of choice) Use about 1½ tbsp. batter per pancake.
If using fresh blueberries, place them on top of the batter once it's in the pan.

If you're more into a crepe style pancake, I've got you covered :)
Click HERE for my recipe for plantain crepes.

mandag den 25. marts 2013

Ærtemel

Jeg er stor fan af nøddemel, men vi kommer ikke udenom at det indeholder store mængder fedt, og at det ikke altid er den sunde slags.
Jeg har før kværnet tørrede svampe til mel, som dog kan være lidt kraftigt i smagen.

Men idag fik jeg en idé: Hvad nu hvis man kværnede helt almindelige gule ærter i sin elektriske kaffekværn. Ville det mon kunne erstatte mel i diverse opskrifter?
Jeg drønede straks i supermarkedet, og erhvervede mig en æske 'Møllerens gule ærter'. (
et granulat af forkogte modnede ærter) Tænker at denne udgave er lettere for kværnen, end hele gule ærter.
(Jeg har ikke selv prøvet at bruge hele/halve gule ærter, så tør ikke garantere at de er ligeså gode at bruge, eller reagerer på samme måde, da de ikke er forkogte.)


Jeg gav dem en tur i min kaffekværn. (har du ikke en kaffekværn, så kan en blender også bruges. Den skal have fuld skrue, og det tager lidt tid, men kan sagtens lade sig gøre. Det er også nemmere, at smide en hel pose ærter i blenderen, istedet for at stå med små portioner i kaffekværnen)

Jo jo, det blev da til noget der lignede mel. Men kunne det mon bruges?


Mit første, og endnu eneste, førsøg blev rigtig vellykket:
Jeg blendede (stavblender) 2 æg med krydderier, og ca. 5 tsk. ærtemel, og bagte det på panden til en stor pandekage.

Den rullede jeg omkring noget krydret spinatfyld.
Det var slet ikke tosset. 

Man kan se, at pandekagen bliver tyk, og får en mere brød-agtig konsistens, ift. de mere almindelige æggewraps.

Jeg synes det var et hit, og glæder mig til at eksperimentere meget mere med ærtemel.
Er helt sikker på, at den også egner sig i rørt fars, hvor mange synes de mangler mel.

Men hvordan er det nu det er med ærter, for det er jo ikke paleo at spise bælgfrugter, som ærter jo er?
Grunden til, at vi ikke spiser bælgfrugter er pga. indholdet af lektin. Almindelige grønne ærter skulle være fri for lektin, og derfor helt fine at spise.
Gule ærter er tørrede grønne ærter.
Men læs om det, og tag så dit eget informerede valg.

Der skal eksperimenteres med ærtemel nu :)