Print Friendly and PDF Min paleo verden: Fars

lørdag den 24. november 2012

Fars

Hakket kød er nok det kød jeg bruger mest, for valgmulighederne for slutproduktet er mange, fx. farsbrød, kødsovs, farserede porrer, boller i karry, og selvfølgelig, de altid populære, frikadeller.

Når jeg rører en fars, er det stort set altid på denne måde, uanset hvad farsen skal bruges til. Krydderierne kan man jo ændre, så smagsnuancerne bliver som man bedst kan lide det.

Du skal bruge (til 1 kg kød):
-1 kg hakket kød (svin, okse svin/kalv, kylling, vildt)
-2 fintrevne rødder (gulerod, pastinak, persillerod, rødbede, selleri)
-1 løg
-2 æg (
Jeg plejer at køre løg og æg sammen i min foodprocessor)
-salt & peber
-en røvfuld krydderier (paprika, hvidløgspulver, chili, koriander etc. Brug dem du kan lide)
-evt: friske krydderurter, pesto, soltørrede tomater


Så skal det hele sådan set bare blandes sammen.
'Jamen der er jo ikke mel i?' Nej, det er korrekt, men det er absolut intet problem. En fars der bliver æltet tilstrækkeligt holder fint sammen.
Derfor; stik hånden i farsen, og ælt den grundigt i et par minutter. Du kan tydeligt mærke farsen bliver mere og mere fast, og sammenhængende.
Når du er tilfreds, så stil dejen til at hvile lidt. Det siger de kloge nemlig er godt :)
Og så er du klar til at bruge farsen til din foretrukne ret.
God fornøjelse :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar