Print Friendly and PDF Min paleo verden: Drømmekage

lørdag den 11. april 2015

Drømmekage

Jeg bager mest kage, hvis jeg får gæster, og benytter ofte den lejlighed til at teste nye eksperimenter. Det plejer gæsterne ikke at klage over :)


Min basisopskrift på muffins, har jeg tryllet om til flere forskellige kager. Fx. kanelsnegle-muffins og citronmåne. Begge testet på glade og tilfredse gæster.
Så jeg måtte jo finde på noget nyt, da der igen skulle komme gæster i påsken. Det blev til en skøn drømmekage :)


Du skal bruge: (passer til en rund form på 22 cm i diameter)
- 4 æg
- 2 bananer
- 50 g. kokosfibre
- 1 spsk. palme/kokossukker
- 1 tsk. natron + 1 tsk. citronsaft
- Et godt drys vanillepulver
- 1 nip salt

Topping:
- 50 g. klaret smør eller kokosolie
- 40 g. palme/kokossukker
- 100 g. kokosmel (den helt alm. revne kokos/kokosrasp)
- 1 dl. kokosmælk.
- Evt. lidt kanel (kan fint udelades)


- I en foodprocessor eller blender, køres æg og banan jævnt.
- Tilsæt nu resten af ingresienserne, og kør igen jævnt.

- Hæld dejen i en form med bagepapir.
- Bag ved 200 grader (jeg bruger varmluft) i 15 minutter.


Imens kagen er i ovnen, laver du toppingen:

- Smelt det klarede smør, eller kokosolien i en lille gryde.
- Tilsæt resten af ingredienserne, og rør det hele sammen over varmen i 1 minuts tid.
- Tag af varmen, og vent på, at kagen bager de 15 minutter.

- Når kagen har bagt i 15 minutter, tager du den ud af ovnen, fordeler toppingen, og smider den tilbage i ovnen i yderligere 5-7 minutter.

- Lad kagen afkøle 15-20 minutter i formen, og hiv den herefter op, og afkøl på en bagerist.

- Jeg synes kagen har godt af et par timer på køl før servering, men den kan naurligvis også spises lun. Man bestemmer selv :)


Så er der drømmekage :)


Følg bloggen på Facebook.






3 kommentarer:

  1. Wau, den ser lækker ud. Og sikke nogle dejlige billeder.
    Jeg elsker drømmekage og har med stor succes lavet dine kanelsneglemuffins.
    Så denne her skal helt sikkert også prøves.

    Bedste hilsner Kathe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathe,
      Den blev også ganske vellykket. Og tak:)
      Ja, hvis du har lavet sneglene, så kender du jo dejen. Det er smart, at den så nemt kan trylles om til andre lækre kager. Håber du kan lide denne variant:)

      - Lykke

      Slet
  2. Hej Lykke. I dag har jeg bagt din Drømmekage. Den er rigtig lækker, og sikke en skøn duft, der bredte sig i hele huset, mens den var i ovnen. Jeg er vild med kokos! Vi spiste det meste af kagen, mens den var lun, men resten står nu på køl, som du anbefaler, så vi glæder os til at nyde resten i aften - MUMS og mange tak for opskriften :-)
    Rigtig smart med den dej, som kan bruges til andre lækre kager ;-)
    Kh Inger

    SvarSlet