Print Friendly and PDF Min paleo verden: Couscous salat....uden couscous

tirsdag den 15. januar 2013

Couscous salat....uden couscous

Endnu et forsøg på at lave noget anderledes grøntsagstilhehør, som faldt rigtig godt ud.
Man kan jo sådan set putte næsten hvad som helst i sådan en salat, men her har jeg givet den et mellemøstligt twist.



Du skal bruge:
- Blomkål (kørt til 'ris' på foodprocessor. Jeg smed også en gulerod i)
- Persille
- Forårsløg
- Tørrede abrikoser
- Frisk chili
- Pistacienødder
- Grillede, røde peberfrugter
- Citronskal

Dressing:
- Olie (brug den du bedst kan lide)
- Citrussaft (citron, appelsin eller begge dele)
- Salt og peber
- Evt. lidt honning (ikke striks paleo, så det kan udelades)

- Blomkålsrisen skal tilberedes. Jeg dampede min i mikroovnen. Har du en aversion mod mikroovne, eller har du ikke en, så damp på almindelig vis i en gryde, eller steg det mørt på en pande.
- Hæld de dampede blomkålsris i en stor skål, og stil til side så de kan køle lidt af.
- Bland dressingen. Jeg smider det hele i et gammelt syltetøjsglas, låget på, og så ryste, ryste, ryste.
Oliedressinger blandes i forholdet 3:1. Dvs 3 dele olie til 1 del syre (her citrussaften). Smag den til med salt og peber, evt lidt honning.
- Hæld dressingen over blomkålsrisene mens de stadig er varme/lune, og lad dem herefter køle helt af.
 


- Hak p
ersille, forårsløg, abrikoser, chili, pistacienødder, og de grillede peberfrugter i den ønskede størrelse.
- Sammen med fintrevet citronskal blandes det hele sammen med blomkålsrisene.

- Servér til lige hvad du har lyst til. Min første portion blev spist sammen med et par stykker paneret laks :)

16 kommentarer:

  1. Ej hvor lækkert, lige mig..
    Det skal vi prøve på lørdag til en lammekølle, jeg tænker det vil være perfekt dertil... cirton og chili, MUMME.
    Og hvor ser det bare kanon lækkert ud, rigtig flotte billeder.
    Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Er sikker på den vil være det perfekte tilbehør til lammekølle :)
      Tak, jeg øver mig i at tage madbilleder, så dejligt du synes om dem. Er jo vant til at tage billeder af mennesker, så det her er lidt anderledes :)
      /Lykke

      Slet
  2. PS. Hvordan griller du peberfrugterne ??
    Jeg plejer at smide dem i ovnen til de begynder at blive lidt sorte..
    og derefter propper jeg dem i en pose og lukker for dem og lader dem køle af.
    Derefter kan skinnet flåes af og kødet er lækkert til couscous salat.
    Ja, jeg har faktisk en opskrift på couscous salat med couscous og citron, spidskommen og grillede peber..
    Men din er jo meget sundere, så den skal afprøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er stort set sådan jeg også gør. Dog smider jeg mine under grillen, og lader dem blive helt sorte. Det kan man jo gøre som man vil :)

      Slet
  3. Det ser SÅ lækkert ud - det vil jeg helt sikkert prøve. Det er lidt sjovt, man sådan kan "forvandle" et blomkål til ris :O) Jeg tænker, jeg vil prøve med soltørrede tomater i stedet for grillede peberfrugter. Lykke, FLOTTE billeder :O))
    KH Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig været så begejstret for blomkål, men efter skiftet til stenalderkosten spiser jeg det flere gange om ugen. Det er helt genialt som erstatning for ris :)
      Ja, soltørrede tomater er garanteret også lækkert til. Man må jo bruge det man lige har :)
      Tak, synes også jeg bliver bedre til det med madbilleder :)
      /Lykke

      Slet
  4. Har lige prøvet opskriften men havde ikke pistacienødder, så det blev cashew nødder. Men skal lige hilse fra mig, kæresten og teenageren at det smager virkelig godt!

    Der er bestilling på den som tilbehør i madpakken så det er virkelig et hit.

    Tak for inspiration!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Claus,
      Er sikker på at cashewnødder er skønne til :)
      Hvor er det dejligt at høre, at i alle kan lide opskriften, og at den ligefrem bliver bestilt til madpakken, skønt :)

      Velbekomme. Ttak for den positive respons. Altid dejligt at høre når folk kan lide opskrifterne:)

      God weekend,
      /Lykke

      Slet
  5. Hvor ser det spændende ud. Jeg er også blevet helt vild med blendet blomkål. MIn yndlings blomkåls salat er denne falske couscous fra Claus Meyer´s Salatværkstedet (iøvrigt en fantastisk salat bog, hvor de fleste opskrifter er ret så paleo venlige): http://ravfood.wordpress.com/2013/02/15/falsk-couscous-med-blomkal-mandler-citron-og-parmasan-lchf/
    Kh Kathe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det smager også forrygende:)
      Meyer's variant ser også spændende ud, hvis man lige ser bort fra parmesanen :)
      /Lykke

      Slet
  6. Når du skriver blomkål "kørt til ris" hvordan gør du så det?

    SvarSlet
    Svar
    1. I en foodprocessor, som jeg også skriver. Man kører bare den rå blomkål i en foodprocessor, til man opnår en størrelse som ris.
      Læs evt. mere om 'blomkålsris' her:
      http://minpaleoverden.blogspot.dk/2012/11/blomkalsris.html
      /Lykke

      Slet
  7. Hvordan damper man i microbølgeovnen? Lyder smart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dæk skålen med blomkålsris med film, prik et par små huller, og smid så i mikroovnen til de er møre. Det vil nok tage ca. 8-12 minutter. Kommer an på portionen, og din mikroovn.
      Jeg har dog nu en billig dampindsats, til brug i mikorovn, men inden jeg havde den, gjorde jeg bare som jeg lige har skrevet, og det virker fint:)

      Slet
  8. Hej Lykke
    Jeg har tilladt mig at prøve denne opskrift og skrive om den og opskriften på skotske æg på min blog.
    Jeg synes virkelig du har mange enormt lækre opskrifter! Og jeg kommer helt sikker til at forsøge mange flere af dem.
    Har selvfølgelig linket tilbage til dig, på begge indlæg og har anbefalet, at man besøger din blog. :)

    Link til indlæggene, hvis du vil se dem, er følgende:
    http://min-mad.blogspot.dk/2014/04/blomkalssalat.html
    http://min-mad.blogspot.dk/2014/04/skotske-g.html

    Mvh. Lærke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lærke,
      Dejligt at du kunne lide begge opskrifter, og tak for de flotte ord du sender min vej på din blog:)
      Håber du kan lide mange flere af de opskrifter, du vil afprøve:)

      ~Lykke

      Slet