Print Friendly and PDF Min paleo verden: Chokomousse

mandag den 17. juni 2013

Chokomousse

Hvem elsker ikke en lækker chokoladedessert? Jeg gør ihvertfald.
Det her er en super nem måde at lave en 'chokolademousse' på. Dog indeholder den ingen chokolade, men den smager som om den gør:)


Du skal bruge: (2 portioner)
- 2,5 dl. kokosmælk
- 60 g. udstenede dadler eller dadelmasse
- 4 tsk. kakao
- 1 godt drys vanille (pulver eller fra stang)
- 1 lille nip salt
- ½ tsk. agar agar (afmål nøjagtigt, da det er kraftigt stivende)
- Valgfrit: lucuma, kaffe, kanel, chili, etc.



(Hvis du bruger alm. tørrede dadler, så skær dem i mindre stykker. Du kan evt. overhælde dem med lidt kogende vand, og lade dem stå et par minutter for at blødgøre dem lidt.)

- Hæld kokosmælk og dadler/dadelmasse i en lille kasserolle, og opvarm langsomt.
- Tilsæt derefter kakao, vanille, salt og evt. andet krydderi, og rør godt sammen.
- Nu skal massen blendes. Det er nemt, hvis du har en stavblender som du bare kan stikke i gryden. Blend jævnt.
- Nu skal agar agar tilsættes. Rør godt så det bliver blandet. Blend evt. igen.
- Lad nu det hele få et kort opkog.
- Har du brugt alm. dadler kan der måske være små stykker dadelskind i massen. Så kan du lige sigte den.
- Fordel massen i 2 skåle, eller andet egnet.

- Og nu kommer det værste. Moussen skal nemlig på køl i et par timer før den kan spises:)


- Når moussen er kold og stivnet, er den klar til at blive spist.

- Spis den som den er, eller servér fx. med lidt frisk frugt, bær, bærsauce og lidt knas på toppen. Eller hvad med en klat kokosflødeskum?











4 kommentarer:

  1. MUMS, jeg bliver lækker-sulten, det ser lækkert ud. Ja, sikkert skønt med lidt frugt, men tror bestemt også, din opskrift på kokosflødeskum vil være rigtig god til. Det har jeg lavet flere gange, super godt. I weekenden fik jeg også afprøvet din opskrift på banan-is - det var et hit, så det bliver vores favorit-is hele sommeren :-))
    Kh Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Den smager rigtig godt, både med frugt og kokosskum:)
      Ja, den bananis er simpelthen helt genial. Dejligt I også synes det:)
      ~Lykke

      Slet
  2. Det må jeg prøve! :)
    Hvor henne kan man købe det der agar agar???
    Rigtig god weekend
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Den er også rigtig lækker:)
      Alt hvad der er skrevet med grønt er links man kan trykke på. Så hvis du trykker på 'agar agar' vil den føre dig til min 'ingrediensliste', hvor der står hvad de forskellige ting er, og hvor det kan købes :)
      Tak, også en rigtig god weekend til dig herfra:)
      ~Lykke

      Slet