Print Friendly and PDF Min paleo verden: Kokosflødeskum

tirsdag den 4. juni 2013

Kokosflødeskum

Når vi nu ikke spiser flødeskum, er det dejligt at der findes et hæderligt alternativ. Jeg laver det ofte, og det er ganske simpelt.
Jeg har på det sidste måttet skrive fremgangsmåden en del gange på Facebook, så nu skriver jeg den her, så jeg bare fremover kan linke til opskriften. Og så får alle I andre jo også glæde af den her :)

Det er vigtigt, at den kokosmælk du bruger kun indeholder kokos og vand (light kan ikke bruges) Fakta og Rema1000 fører begge sådanne varianter. Meget kokosmælk er tilsat diverse stabilisatorer, som forindrer at 'fløden' skilles fra vandet. Så tjek lige ingredienslisten en ekstra gang:)


Du skal bruge:
- 1 dåse kokosmælk som har stået på køl i 5-6 timer, gerne længere. (jeg har altid en dåse på køl, så den er klar når lysten opstår)
- Valgfrit: vanillepulver, kanel, kardemomme, lucuma, palmesukker etc.



- Når kokosmælken står på køl, vil den stivnede 'fløde' ligge sig øverst.
- Åbn dåsen i bunden, og hæld vandet fra. (gem det evt. til gryderetter, smoothies etc.)
- Åbn nu dåsen i den rigtige ende, og skrab det stivnede fløde ud i en skål.
- Tilsæt, hvis du ønsker, krydderier/sødning. Jeg putter altid vanillepulver i.
- Pisk, som du ville piske alm. flødeskum.

- Det var da nemt :)

- Kokosflødeskum bliver ikke helt så let og luftigt som alm. flødeskum, men synes alligevel at konsistensen er helt i top, og smagen er ikke voldsom kokosagtig.


Brug det, hvor du normalt ville have brugt flødeskum. Fx. på et stykke kage, på frugtgrød, eller på frisk frugt/frugtsalat.



21 kommentarer:

  1. På sådan en smuk sommeraften, kan man jo passende tænke på en dejlig frisk frugtdessert - og videre tænke: nu med fest-fløde !!
    Nu skal jordbærrene bare komme an, for rabarberne er klar !!
    🌀Anette🌀

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man får en utrolig lyst til jordbær med fløde på sådan en aften:)
      Det bliver lækkert snart at kunne smovse i danske jordbær. Har allerede haft lavet en lille portion rabarbergrød med rabarber fra mors have. Det var også lækkert:)
      ~Lykke

      Slet
  2. Kokosflødeskum :O) det lyder simpelthen så lækkert, og ja nemt, som du skriver, Lykke. Jeg har lige sat en dåse kokosmælk på køl, og den skal bruges i aften til jordbær. Jeg glæder mig til at smage, mange tak for inspirationen.
    Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt smart, og ikke mere besværligt end at bruge almindeligt flødeskum. Velbekomme, håber I kan lide det, og nyder jordbærrene:)
      ~Lykke

      Slet
  3. Smukke smukke billeder :)
    Og ja.. det ser og lyder temmelig lækkert :)
    Tja.. Hvor svært kan det væe ;)
    Og fordelen er, at en dåse kokosmælk bliver heller ikke sur på køl,
    ligesom en 1/4 liter fløde ;)
    Kanon ide, tak for det :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en genial løsning, når man ikke spiser mejeriprodukter, men lige står og mangler flødeskum til et eller andet:)
      Nemlig, en dåse kokosmælk kan man bare have stående i køleskabet, og så bruge den når man har lyst, og ikke fordi den er ved at løbe på dato:)
      Velbekomme. Dejligt det kan bruges:)
      ~Lykke

      Slet
  4. Jeg synes det er SÅ FEDT med et alternativ til flødeskum! Mit eneste problem er, at jeg simpelthen ikke kan fordrage kokos. Går også langt udenom cremer eller shampoo der bare dufter af det.

    Kender du, helt tilfældigvis, en anden måde man kan lave "flødeskum" på, efter samme princip som kokosflødeskummen? Kan man f.eks. bruge mandelmælk, eller findes der et og andet?
    Hvis ikke, så må jeg jo bare ofre mig og undvære skummen og nøjes med at servere det for andre (:

    Og tak for en fantastisk blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis du har det så svært med kokos, så er det her ikke lige sagen for dig.

      Jeg er bange for, at man ikke kan lave det af mandelmæk. Jeg laver selv min mandelmælk (opskrift er her på bloggen), og den deler sig ikke i et tykt, og et flydende lag, som kokosmælken gør, dvs. at den altså ikke er fed nok, da den ikke skiller sig i en flødedel, og en vanddel.
      Men måske, hvis man lavede mandelmælk med meget mindre vand end jeg bruger i min opskrift. For så ville den jo selvfølgelig blive federe. Har ikke prøvet, så ved ikke om det kan lade sig gøre.

      Håber du finder en løsning, så det ikke kun er dine gæster der kan smovse i skum:)
      Velbekomme, er glad for du kan bruge siden her:)

      Slet
  5. Vil den fungere til en chokolade mousse ? For kokos og chokolade passer jo normalt sammen :)
    Men det ser utroligt lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg bestemt den ville være fremragende til:)

      Slet
  6. Mit kunne overhovedet ikke blive til flødeskum og jo mere det blev pisket, jo mere "vand" kom der ud af det.. ikke helt en succes og det var ikke en light kokos... så ved ikke lige hvorfor

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv:(
      Jeg har faktisk selv prøvet det samme en enkelt gang. Samme mærke kokosmælk som jeg altid bruger, men det var som om, at kokosfløden denne ene gang bare slet ikke opførte sig på samme måde som alle andre gange. Den blev slet ikke lige så hård som den plejer på køl.
      Måske der er et par dåser ind imellem, som ikke duer, selvom det ikke giver nogen mening.
      Synes du skal prøve igen en anden gang, og så håbe at det bare var denne ene dåse der ikke duede :)

      Slet
  7. Fantastisk alternativ! har længe grublet over et sundere alternativ til flødeskum. :D
    Kan man bruge light kokosmælk, eller vil det så ikke kunne blive til skum?
    Hvordan vil kalorieindholdet se ud, når man kun benytter sig af det du skriver? vil det stadig være det samme som der står i gram på dåsen?? hmm... :)
    Det skal så meget prøves af ihvertfald!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et helt fantastisk alternativ:)
      Nej, light kan du ikke bruge, da det jo er fortyndet med vand, og derfor ikke indeholder ligeså meget af den fede kokosfløde.
      Hvad kalorieindholdet ender med at blive har jeg ingen anelse om desværre, men umiddelbart tror jeg det passer meget godt med hvad der er anført på sådan, da det jo sådan set bare er kokosvandet man hælder fra. Og det kan ikke indeholde mange kalorier i sig selv.
      Vær også opmærksom på, at en kokosmælk uden tilsætningsstoffer giver det bedste resultat. Mange er tilsat diverse stabilisatorer, som forhindrer, at fløden vil skilles fra vandet. Så brug en kokosmælk der kun indeholder kokos og vand. Fakta har bla. en sådan :)
      God fornøjelse med at prøve:)

      Slet
  8. tak for det fine svar! :)
    Jeg er dog bosat på Bornholm, så har kun Netto, Kvickly, Brugsen og Eurospar, ved du om man kan få det nogle af de steder? Eller måske du kender et mærke jeg kunne lede efter? :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme:)
      Jeg må indrømme, at jeg altid køber den som Fakta har, og som en bonus også er dejligt billig:) Men det skulle da undre mig meget, hvis ikke de andre butikker fører en uden tilsætningsstoffer. Kender ikke lige de specifikke mærker, så du må lige læse indholdsfortegnelsen på de forskellige dåser, og tjekke efter:)

      Slet
  9. tusind tak. :D
    forresten inden jeg kaster mig ud i det. Er smagen af kokos fuldstændig gennemtrængende eller smager det også lidt flødeskumsagtigt, med en snert af kokos? mere så jeg kan tænke mig til hvad jeg vil sammensætte skummen med ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk ikke det er sådan voldsom kokosagtigt i smagen. Men det er nok en smagssag. Hvis man ikke er så vild med kokos, kan det jo godt være, at man synes smagen er voldsom. :)

      Slet
  10. Hej,
    Jeg elsker kokosskum. Når man selv laver sin kokosmælk, kan man så ikke bruge den stivnede del til kokosskum, så man er fri for at bruge dåser? Eller fungerer det ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du selvfølgelig sagtens :)
      Jeg oplever bare, at jeg får utrolig lidt kokosfløde når jeg laver min egen kokosmælk, og ville skulle lave en kæmpe portion for at få noget skum ud af det.

      Slet
  11. Hvis du vil have den lækreste økologiske tropisk cremede kokosmælk på l ltr. Tetrapak karton, så gå ind på vores hjemmeside www. kokobio.dk… Hvis du vil lave den til kokos flødeskum, hælder du den blot på en siffon flaske!
    Hilsen Jan Larsen

    SvarSlet