Print Friendly and PDF Min paleo verden: Verdens nemmeste is

søndag den 2. juni 2013

Verdens nemmeste is

Den her is har jeg lavet længe, og har serveret den for måbende gæster, som ikke kunne forstå at det bare var frossen banan. Men det er det altså.
Så hav altid nogen bananer i fryseren så du nemt kan lave en portion is, når lysten melder sig:) (skræl bananerne, og skær dem i skiver inden de fryses)


Det er ikke min opfindelse. Denne is findes på utallige sider i cyberspace, men det betyder jo ikke at alle kender den. Det gør I så nu :)


Du skal bruge:
- Frosne, modne bananer i skiver (overmodne, brunplettede er super)
- Evt. vanillepulver, kanel, lakridspulver, kakao, citronskal, etc.
- Evt. til drys: hakkede nødder, kokoschips, tørrede bær, hakket chokolade etc.



- Lad de frosne bananer tø en lillle smule op. 5-10 minutter ved stuetemperatur. (jeg giver dem ca. 15 sekunder i mikroovnen)
- Smid bananerne, og evt. krydderier, i en foodprocessor, og kør til du har en jævn soft-ice.
- Hvis din foodprocessor har lidt svært ved at få det kørt blødt, kan du hælde lidt kokosmælk ved.
- Det var det. Jeg skrev jo, at det var verdens nemmeste is:)


Spis som den er, eller drys med forskellige sprøde sager:)

Du tænker måske, at det jo bare er blendet frossen banan. Hvad har det med is at gøre? Du er nødt til at prøve, for det minder helt utroligt om lækker, cremet flødeis. Bare uden tilsat dårlig samvittighed:)



Prøv også at lægge 2 af dine favorit paleocookies eller kiks sammen med en klat bananis. Dyp evt. kanten i hakkede nødder, og så har du en lækker iskage :)
De har godt af lige at komme en tur i fryseren efter de er lagt sammen, så isen kan blive fast. Du kan sagtens lave mange, og gemme dem i fryseren til når lysten melder sig :)



Eller hvad med at lave en overdådig islagkage med trefarvet is?
Her har jeg bagt en kokosmakron-bund. Det kunne også have været en cookie-bund. Herefter har jeg lagt 3 forskellige slags bananis ovenpå bunden:

Den lyse: frosne bananer og vanillepulver.
Den røde: frosne bananer, vanillepulver og en hindbærsovs (frosne hindbær kogt med vanille og lidt palmesukker. Derefter siet for at fjerne kernerne)
Den brune: frosne bananer, vanillepulver og kakao.

På toppen har jeg drysset med lidt hakkede pistacienødder og kakaonibs.

Islagkagen sættes i fryseren til isen er fast.

Ananas-is


TIP: Vil du have en lidt friskere is, så giver lige præcis frossen ananas (kørt på samme måde) også en ret god konsistens.

Lad sommeren komme an :)


25 kommentarer:

  1. Hejsa.
    Da jeg jo har været så heldig at smage denne banan-is, bakker jeg gerne op om den opskrift. Man tror umiddelbart ikke det er muligt, at en blendet banan "bare" bliver til lækker soft-ice. - men tro mig eller prøv selv! Det er da overkommeligt! Go is-sommer til alle, der læser dette.
    Gotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt som magi med frosne, blendede bananer:)
      Tak for anbefalingen:)
      ~Lykke

      Slet
  2. He he.. ja lyder lidt godt nok lidt utroligt..
    Men da jeg tilfældigvis har 3 bananer liggende, bliver de om få minutter skåret i skiver og puttet i fryseren.. og jeg vender tilbage :)
    Hmm.. måske lidt hårdt for blenderen?? jeg har nemlig lige ødelagt en..
    Ja, skønt hvis vi alle kan "smouse" i banan soft-ice hele sommeren :)
    knus Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er magi:)
      Hvis du vil bruge blender, tror jeg næsten det er nødvendigt med lidt kokosmælk, ellers tror jeg ikke blenderen kan få ordentligt fat. Du må prøve dig lidt frem:)
      ~Lykke

      Slet
  3. Tak for tippet. Vi blendede frosne bananer og jordbær - og det var et hit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme:) Ja, lidt bær blandet i er også en lækker mulighed:)
      ~Lykke

      Slet
  4. Et godt tip er at man ikke skal fryse dem helt hårde, altså en 3 timers tid, og hvis man f.eks kommer lidt vanillekorn, kakaopulver eller bær i, så har du en supernem og dejlig is. I forskellige variationer, men det står der jo allerede.
    Jeg så det engang - for maaaange år siden - i et Nigella Lawson program, hvor hun kørte det i foodprocessoren og så sammen med hindbær. Jeg har så med tiden, og en del venner med mælkeallergi og en søn med laktose intolerance, fået opgraderet den og varieret den.

    Det er allerbedst, hvis bananerne er næsten brune, så er de nemlig sødere og indeholder mere sukker. Jeg plejer at skære mine "gamle" bananer i skiver og komme dem i fryseren til senere brug, så tager jeg dem bare ud og lader dem stå en halv time, før jeg kører dem på maskinen, sammen med det andet frugt.

    De er super til f.eks børneis, hvor man kommer det i ispinde forme. Unger ÆLSKER det. Vi laver det meget om sommeren, det er mere lækkert end en saft is og det løber heller ikke.


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte,
      Jeg har dem bare liggende i fryseren, og tager dem op når jeg skal bruge dem og har ikke problemer :)
      Ja, jeg nævner jo allerede at man kan tilsætte vanille, kakao etc, og at brunplettede bananer er super til formålet:) Selvom jeg nu foretrækker ikke at få for meget sukker, heller ikke frugtsukker.
      Det er en genial is:)
      ~Lykke

      Slet
  5. Det skal Prøves, og det ser meeega lækkert ud.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver bare så overraskende lækkert, så synes bestemt du skal prøve:)
      ~Lykke

      Slet
  6. Imponerende flot
    Super forfriskende
    Og bare total lækkert :)
    Jubii is og sommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:) Ja, det er lækkert med sådan en portion sund is, som ovenikøbet er super nem at lave:)
      ~Lykke

      Slet
  7. Så er mine frosne bananer kørt igennem foodprocesseren med lidt frisk presset appelsinsaft og på toppen et lille drys kanel :)
    Jeg kan kun sige.. ren magi og det smagte fantastisk :)
    ja, jeg troede det var løgn, så cremet og så lækkert, ren banan soft ice :)
    Jeg kan kun sige: alle bør prøve det..
    Jeg er mega imponeret og allerede afhængig - skøn sommer og skøn is :)
    Tusind tak Lykke for den opskrift, jeg kan den heldigvis udenad :))
    Knuzz Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god idé med lidt appelsinsaft istedet for kokosmælk. Det er noteret:)
      Ja, det er helt utroligt, hvor lækkert og cremet det bliver. Magi:)
      Velbekomme. Ja, den opskrift er da lige til at kunne huske udenad:)
      ~Lykke

      Slet
  8. Så er her lavet banan is, igen igen, med appelsinsaft :)
    Selv manden i huset synes det var vildt lækkert :)
    Alle burde prøve verdens nemmeste creme banan is.
    Nu skal den friske og flotte ananas is også prøves, Uhm..
    Bare så genialt :)
    Kh. B

    SvarSlet
  9. Jamen altså :-) det er SÅ FANTASTISK med den frosne banan. Nu kan alle li' at spise is her hos os.
    Det skal mange vide.
    🌀Anette🌀

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke bare smart? :) Dejligt I alle kan være med på den sunde isvogn nu:)
      ~Lykke

      Slet
  10. Super opskrift. Har hørt, at isen smelter relativt hurtigt så jeg overvejede om det ville være bedre, at blende bananerne og derefter lægge det i fryseren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes tværtimod, at den holder konsistensen længe. Men selvfølgelig kan du blende, og derefter fryse isen lidt igen. Men ikke for længe, for så bliver den bare hård igen :)
      ~Lykke

      Slet
  11. Kunne man måske bruge noget andet end kokosmælk? Jeg kan ikke lide kokos...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger slet ikke kokosmælk, synes ikke det er nødvendigt. Det er kun en evt. ingrediens, hvis man har en lidt dårligere foodprocessor, som ikke vil tage ved.
      Men du kan istedet bruge fx. mandelmælk. Find opskriften i opskriftsindekset.

      Slet
  12. Nu er jeg ikke paleo men lchf ' er, og jeg har også prøvet denne is, selv om der er en del kulhydrater i bananer. Jeg har en blender, som ikke er helt god, men tilsætter man en skvis piskefløde, snurrer den fint, og resultatet - MUMS. Har man ikke kokosmælk, kan en lille smule vand fra hanen også sagtens gøre det. Tak for god inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er en del kulhydrater i bananer, men det er vi, som sådan, ikke 'bange' for på paleo, med mindre man har vægttab for øje.
      Dejligt du har fået det til at virke i din blender :) Ja, man kan fint tilsætte lidt væske, som jeg også skriver, hvis man ikke helt kan få det til at køre jævnt:)

      Velbekomme. Dejligt du bliver inspireret her:)

      Slet
  13. Jeg har prøvet dette: 3 stk. banan, 1 spsk. økologisk peanutbutter. Jeg ved ikke om peanut er med i palæokosten, men kan forstille mig at man kan lave en letsaltet nøddesmør, som giver den perfekte konsistens, samt giver kontrast til den søde banan ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er peanuts ikke paleo. Rigtig meget desværre for jeg elsker peanutbutter:)
      Ja, man kan jo nemt lave sin egen nøddesmør, og smide en klat i. Det kunne være lækkert:)

      Slet