Print Friendly and PDF Min paleo verden: Smørepålæg med figner

torsdag den 5. september 2013

Smørepålæg med figner

Det er de søde sager, der dominerer mine eksperimenter i køkkenet i øjeblikket.
Skidt for mig, som må spise alle de eksperimenter, men forhåbentligt godt for jer andre :)



Idag kommer jeg med en opskrift på et smørbart figenpålæg, som er ganske enkelt at lave, og som selvfølgelig smager skønt.

Dog vil jeg lige nævne, at tørret frugt indeholder store mængder sukker og kulhydrat, og derfor bør spises i moderation.

Men  nu til det sjove:)

Du skal bruge:
- 15 tørrede figner
- Saften fra ½ citron
- 1,2 dl. vand
- 1 godt drys vanillepulver
- 1 lille nip salt

Derudover kan du vælge yderligere at smagssætte pålægget med fx. citronskal, kakao, kanel, stødt ingefær etc. etc.



- Skær fignerne i mindre stykker, og smid dem i en gryde med de andre ingredienser.
- Bring i kog.
- Skru herefter ned for varmen, og lad det hele simre i 10-15 minutter.
- Smid derefter det hele i en foodprocessor, eller stik en stavblender i gryden, og kør til du har en jævn konsistens.

- Hæld på rengjorte, skoldede glas.
- Opbevares på køl, hvor det vel kan holde sig i et par uger.
 


Smager skønt på en kiks eller en bolle, når det skal være ekstra festligt. Og det skal det jo engang imellem være :)

Til de af jer der, af og til, spiser mejeriprodukter, kan jeg fortælle at pålægget her gør sig rigtig godt sammen med et stykke godt ost :)

10 kommentarer:

  1. Hej Lykke
    Wauv siger jeg bare, sikke billeder :)
    Kulhydrater elle ej..
    Figen-smørepålæg skal jeg bare prøve at lave, jeg kan ligefremme fornemme hvor lækkert det smager, uhm.. tænker jeg bare :)
    Og ja, jeg er så også lige heldig, at jeg kan "tåle" ost, perfekt match :)
    Vi ses søndag til Food Festival, håber de har noget paleo at byde på :)
    Kh. Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak:)
      Det smager ret skønt, ja. Og især med et stykke ost:)
      Ja, vi ses søndag. Bliver spændende at se hvad de byder på:)
      ~Lykke

      Slet
  2. ps. så usundt kan det da heller ikke være,
    der er jo kun det naturlige sukker i..
    og konsistensen den ser bare hammer god ud :)
    Fede billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er kun det naturlige sukker i, men kroppen opfatter sukker som sukker. Du får selvfølgelig nogen vitaminer og mineraler med fra fignerne, men dit blodsukker stiger ligemeget.

      Slet
  3. Hmm.. og ja.. du har så ganske ret..
    Men vi lever altså kun en gang, så nydes det skal det :)
    God weeekend :)
    Knuss Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis bestemmer man jo selv, og kan forhåbentligt selv træffe de fornuftige valg:)
      Tak, også god weekend herfra:)
      ~Lykke

      Slet
  4. Så er her lavet figen smørepålæg :)
    Det var nemt at lave og det smager mega lækkert, Umme Mumme :)
    Men mit blev bare ikke helt så blank/klar i farven som dit ??
    Jeg kom citron, lidt kanel, vanilie og lidt "cremepulver" i
    (den mega dyre,kan ikke lige huske hva den hedder..
    Men uanset hvad smager det bare super godt,
    wauw og det knaser let, åh det er bare for lækkert :)
    Kh. Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Cremepulver? Mener du lucuma? Er sikkert derfor det ikke er så klart i farven. Men så længe det smager godt, så er det jo lidt ligemeget :)
      Dejligt du kan lide det :)
      ~Lykke

      Slet
  5. Jeps lucuma kom jeg lidt i af.
    Og det smager himmelsk :)
    Birgit

    SvarSlet
  6. Kan man bruge friske figner

    SvarSlet