Print Friendly and PDF Min paleo verden: Kokosmakroner

tirsdag den 24. september 2013

Kokosmakroner

Tja, kokosmakroner er måske ikke det sværeste at paleoficere, men her kommer alligevel min måde at gøre det på:)


Kokosmakroner smager skønt, og bedst af alt, så er de lynhurtige at lave.

Så står du og skal have gæster, og tiden er knap, er kokosmakronerne din redning:)


Du skal bruge: (giver ca. 8 stk)
- 1 æg
- 30 g. honning (evt. dadelsirup)
- 60 g. kokosmel (den helt almindelige)
- 1 drys vanillepulver (så meget du synes)
- 1 lille nip salt
- Chokolade til bundene (kan udelades, men er jo lækkert)


- Pisk æg, honning, vanille og salt luftigt med en håndmixer. Det tager 1-2 minutter.
- Tilsæt kokosmelen, og rør det i med en ske.
- Lad nu dejen trække i 10 minutter. (kokosmelen vil suge væske til sig, og det giver en mere saftig kage)



- Nu skal makronerne formes.

- Dejen virker ret skrøbelig, og usammenhængende, men det kan sagtens lade sig gøre: Tag den ønskede mængde dej op i hånden, og tryk den godt sammen. Sæt det derefter på bagepladen, og tryk lidt forsigtigt i den ønskede form.
- Jeg laver 8 makroner af denne portion dej.

- Bag makronerne ved 175 grader i ca. 12 minutter, (jeg bruger varmluft) til de er gyldne.
- Når de er bagt hiver du bagepapiret med makronerne på, over på en rist, så de kan køle af.
- Når de er varme, er de stadig en smule skrøbelige, så lad være med at løsne dem fra papiret før de er helt kolde.


- Dyp evt. bunden af kokosmakronerne i en god, mørk, smeltet chokolade.
- Du kan herefter smide dem på køl i ca. 15 minutter, så chokoladen stivner hurtigt.

Og så er du klar til at smage:)

11 kommentarer:

  1. Dine kokosmakroner ser rigtig lækre og indbydende ud, sikke nogle dejlige billeder :) Jeg er SÅ vild med kokos, og ja, selvfølgelig skal de dyppes i chokolade, MUMS ! Jeg glæder mig til at teste din opskrift. Go aften.
    Kh Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak:) Ja, chokolade hører jo næsten til. Dejligt du vil prøve opskriften:)
      Tak, også en god aften til dig :)
      ~Lykke

      Slet
  2. Dem skal jeg prøve - god idé med dadelsirup :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo perfekt når du lige har fået fat i dadelsirup :)

      Slet
  3. Arg...og Åh og Uhm.. hvor ser det altså bare sååå lækkert ud :)
    Flotte enkle geniale "rustikke" billeder som altid :)
    og med kokosskallen super sjov go ide.
    Det svære spørgsmål lyder: Hvad er bedst dadelsirup eller honning efter din smag?
    Her nydes fortsat figen smørepålæg, det burde alle lave og smage..
    Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for roserne :)
      Honning eller dadelsirup giver begge lidt sødme, og hvad man bedst kan lide er en smagssag. Der er så lidt i, at det ikke smager igennem, så man kan jo bruge det man har.
      Ingen grund til at jagte rundt efter dadelsirup. Men har man det, er det jo en god undskyldning for at lave en portion af hver, og sammenligne ;)
      ~Lykke

      Slet
  4. He he.. godt svar :)
    Vi må hermed prøve en kokosmakron smagning :)
    Og jeg er ganske sikker på, at "alle" er med på din ide :)
    Uhm.. og faktsik også lidt spændende..

    SvarSlet
  5. Tak - lavede disse i dag for at forkæle min datter som skulle til undersøgelse på børnehospitalet. De faldt i god jord - også hos resten af familien. De blev dog ret porøse og skulle helst ikke flyttes for langt. Ved ikke om det har noget med den flydende honning at gøre? Men det var nemt og hurtigt - det kan jeg li!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt I kunne lide dem :)
      Når de er nybagte har jeg ingen problemer. Heller ikke med at dyppe dem i chokoladen.
      Jeg synes dog de bliver lidt mere porøse, jo længere tid de får lov at stå før man spiser dem. De kan kommes på køl, hvis de skal gemmes. Det er som om de bliver mere faste af det.
      Ja, nemt og hurtigt er altid rart :)
      ~Lykke

      Slet
  6. PS - har jeg sagt, du tager FANTASTISKE billeder. Ikke kun i dag - men også til de andre indlæg

    SvarSlet